www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
5. marts 2025, kl. 13:44
Fase to hos All Steel Ropox i Næstved er nu overstået med installationen af en fuldautomatisk TK2-emneplukker på virksomhedens fiberlaserskærer model Regius, meddeler Amada Danmark A/S.
Med TK2-emneplukker-installationen på plads kan anlægget hos All Steel Ropox A/S, der består af en Regius-fiberlaserskærerer og pladereol ASFII med plads til 14 hylder, nu køre ubemandet, hvor de færdigskårede emner plukkes og lægges på paller.
Det komplette setup består af tre individuelle zoner, hvor operatøren til enhver tid kan arbejde i én af zonerne uden af forstyrre de to andre zoner.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Selve fiberlaseren kan blandt andet foretage automatisk dysecentrering, fokuspunktjustering og opretning, overvåger og automatisk korrigerer skæring og piercing og genopretter efter laserhoved-kollision. Beskyttelsesglasset overvåges.
All Steel A/S har i over 60 år leveret metalemner til kunder inden for industrien, bygge- og anlægssektoren og boligforeninger med mere og er både ISO9001- og ISO14001-certificeret, hvilket blandt andet betyder, at virksomheden kontinuerligt arbejder med at mindske sin miljøpåvirkning.