www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
3. marts 2025, kl. 10:59
Japanske Amada løb med hele fem ud af samlet otte priser ved "MF Technology Awards", der årligt holdes af fabrikantforeningen Japan Forming Machinery Association.
Ved "MF Technology Awards 2024/2025" vandt Amada blandt andet en "New Technology Environment Award" for den fuldelektriske EGB-e bukkemaskinserie, som udmærker sig med en servomotor der er udviklet og optimeret til bukkeopgaver og som eliminerer olieforbruget ved at erstatte hybrid servo- og hydrauliksystemer med et servomotorsystem.
EGB-e er lanceret for første gang med stemmestyring og Amadas visualiserings- bukkeindikatorteknologi, og rammer direkte ind i markedets behov for produktivitet og brugervenlighed, idet løsningerne afhjælper produktionsvirksomheder, der står over for udfordringer med at finde og fastholde dygtige operatører.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Den store mangel på faglærte på verdensplan var også en af hovedfaktorerne for modtagelsen af den næste pris, "New Technology Product Award", der blev uddelt til FLW-ENSISe Fiber Welding-serien med AI-TAS.
Svejsning er et ældgammelt erhverv, som udføres af dygtige smede. Håndværk går hånd i hånd med den nutidige opfattelse af et beskidt miljø med støv og snavs fra blandet andet efterbearbejdningsprocesser, hvilket gør det svært at tiltrække faglærte svejsere og derved sikre produktiviteten. AI-TAS (Teaching Assistant-systemet) bestemmer automatisk den korrekte svejsesekvens og sikrer den efterfølgende repeterbarhed.
Yderligere tre teknologipriser blev overrakt i bukke-kategorierne, herunder den mest anerkendte; "MF Technology Grand Prize", som blev vundet sammen med Sanyo Seisakusho Co Ltd, der i samarbejde med Amada har været i stand til at kombinere en digital elektrisk servopresse med 3 hydrauliske akser. Ved at anvende split-flow koldformning og inkludere en hydraulisk cylinder, giver løsningen store omkostningsbesparelser, og reducerer forarbejdningsbelastningen ned til 2.000 kiloNewton fra 3.000 kiloNewton, hvilket i høj grad forlænger matricens levetid og nedbringer de tilhørende omkostninger.