Teknovation Logo






 

DI: EU-rapportering om bæredygtighed har taget overhånd

  • DI's erhvervs- og medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær savner EU-regulering, som ikke er en administrativ belastning.

29. januar 2025, kl. 14:46 

EU-krav til virksomhederne om at rapportere om for eksempel bæredygtighed har taget overhånd, påpeger erhvervs- og medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær, der især finder reglerne for administrativt tunge og med alt for lidt fokus.


"Vi står jo 110 procent bag intentionerne om fælles standarder, der skal fremme den grønne omstilling. Men det skal ske på en meningsfuld måde. Vi sænker ikke ambitionerne om klimaet med en millimeter, men vi er nødt til at fokusere skarpt for at få det til at ske i praksis og ikke bare laver ufokuserede regelsæt på samlebånd," siger erhvervs- og medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær, DI.

Han mener, at de administrative byrder på virksomhederne med at leve op til kravene langt overstiger det forventede og ventes at koste det danske erhvervsliv mere end 7 milliarder kroner.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Der er store forskelle på, hvordan EU-landene har taget reglerne i brug og nogle lande er slet ikke gået i gang endnu. Mens man i Danmark og i danske virksomheder er langt fremme med kravene om at oplyse om bæredygtighed.

"Det er selvfølgeligt fuldstændigt uacceptabelt. Uacceptabelt at danske virksomheder igen skal påtage sig administrative byrder, mens virksomhederne fra andre europæiske lande kan undlade at gøre det samme. Det er ikke fair vilkår at konkurrere på," siger Emil Fannikke Kiær, og fortsætter:

"Vi ved godt at det er en kontroversiel melding, når vi har så store samfundsudfordringer på det grønne område. Men sagen er, at reglerne er for komplicerede og administrativt tunge i forhold til den værdi, de reelt skaber for den grønne omstilling – ja, faktisk trækker de i nogle tilfælde ressourcer væk fra det egentlige klimaarbejde," lyder det fra DI-direktøren.

Fra 2024 skal store virksomheder i Danmark rapportere efter de såkaldte ESRS-standarder, hvilket kommer af CSRD-direktivet (Corporate Sustainablility Reporting Directive) og efter taksonomien. Disse krav udvides til at omfatte store unoterede selskaber i 2025 og alle børsnoterede virksomheder fra 2026.

EU-kommissionen har annonceret, at de i februar vil komme med forslag til at reducere byrderne. DI tager det som en invitation til at spille ind med forslag til forenkling:

"Di bakker klart op om ønsket om at reducere byrder. EU er i en konkurrencemæssig meget svær situation, ikke mindst med ny præsident i USA, og administrative byrder skal være i fokus, så det kan blive lettere at starte og drive virksomhed i Europa. Derfor vil DI arbejde for – både i Danmark og EU – at reglerne bliver mere klare og byrder reduceres".

Således vil DI i den kommende periode arbejde for, at den danske regering og EU-kommissionen mindsker byrderne samt sikrer en lige implementering i hele EU. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>