23. januar 2025, kl. 09:52
Der arbejdes aktuelt med videreudviklinger inden for svejseteknologi, og herunder at løfte VDW-svejsesystemet til næste niveau ved DAMRC.
Danish Advanced Manufacturing Research Center, DAMRC, har siden 2019 været pionerer i anvendelsen af teknologien Vibrations During Welding, VDW).
Teknologien blev oprindeligt udviklet af Advanced VSR Systems. I takt med at DAMRC fortsætter med at udforske og udvide viden gennem løbende forskning, er man aktuelt stødt på forskellige nyskabende processer, der adskiller sig fra vores nuværende setup, og kan løfte VDW til næste niveau.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
I et aktuelt projekt er formålet derfor at flytte grænserne inden for svejseteknologien, og tage den til næste niveau.
Ved DAMRC vil man integrere robot-svejsning med et automatiseret VDW-system, og derved opnå forbedret kontrol med svejsevariablerne. Det skal give de projektansvarlige dybere indsigt i, hvordan disse faktorer påvirker svejseresultaterne.