Teknovation Logo



 

RWAAS for styrket partnerskab

  • Sortimentet hos Valk Welding omfatter nu også RWAAS.

12. november 2024, kl. 13:56 

Valk Welding tilbyder nu Robot Welding As A Service, RWAAS, som en innovativ og tilgængelig løsning for produktionsvirksomheder med fleksible, midlertidige eller hurtigt skalerbare produktionsbehov, fremhæver koncernen.


RWAAS er fremadrettet en all-in-service fra Valk Welding, hvor brugerne, for et fast månedligt beløb har adgang til et svejserobotsystem inklusive nødvendigt svejsetråd, automatiskprogrammering og mere. Og det uden forudgående investering.

Valk Welding vil således tilbyde innovation og automatisering på linje med traditionelle Valk Welding-løsninger, men nu også for produktionsvirksomheder med fleksible, midlertidige eller hurtigt-skalerbare produktionsbehov, baseret på det hollandske moderselskabs godt 60 års erfaring inden for svejseteknik. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det gælder også, når der skal løses svejseudfordringer som omfatter svejsning i ellers vanskelige materialer eller med særlige krav til præcision og produktivitet. MedRWAAS får man ikke kun adgang til en robot, men også en partner, der hjælper med at nå opstillede målsætninger, fremhæver Valk Welding.

Med RWAAS kan man altså automatisere sin drift uden forudgående investering, og opnå støtte fra et team, så udbyttet af robotten,der ikke går hjem efter et enkelt skift,
og derved reducere afhængighed af dygtigt personale, som i dag er svært at finde eller fastholde, eller man kan opnå flere frie hænder, takket være en totalløsning, der også omfatter komplet Valk Welding-service, inklusive svejsetråd, service, support og øvrige forbrugsmaterialer.

Når robotten ikke længere er nødvendig, så afhenter Valk Welding den, og det vil forlænge robottens levetid og bringer den hurtigt til den næste bruger, hvorved man kan medvirke til at reducere affald og materialeforbrug, på vej mod en stadig mere cirkulær industri, fremhæver Valk Welding.

Endeligt fremhæves det, at man kan realisere svejseautomatisering inden for blot en enkelt dag, hvorefter robotten er trænet til at svejse de konkrete produkter ved hjælp af Automatisk Robot Programmering, ARP. 

Valk Welding opsummerer de fem fordele ved RWAAS; svejseautomatisering inden for en dag, svejsesømme af robotkvalitet, komplet adgang til Valk Welding-service, installation inklusive automatisk programmeringssoftware og inklusive svejsetråd og øvrige forbrugsmaterialer.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik