4. november 2024, kl. 08:32
Morgendagens elforsyning er grønnere og mere energieffektiv, fastslår Wicotec Kirkebjerg A/S forud for to events, ét i Øst og et i Vestdanmark, henholdsvis den 15. og 22. november.
Fremtidens krav til elforsyningen er aktuelt i fokus, og således også ved to events i holdholdsvis København og Kolding, den 15. og 22. november, oplyser Wicotec Kirkebjerg A/S' enterprisechef Jesper Adelkvist, som sammen med firmaets øvrige team arbejder dagligt med at sikre fremtidens elforsyning.
Ikke mindst med fleksibilitet som et nøgleord, for en grønnere og mere energieffektiv elforsyning, fastslår Jesper Adelkvist, som vil give praktiske eksempler på, hvordan virksomhedens kompetencer kan komme til gavn i fremadrettede projekter.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Han påpeger, at det kan være helt afgørende, hvordan man indtænker elforsyningen i sit projekt. På de projekter virksomheden er med på, arbejder man ofte med fleksible forsyninger, som indtænkes fra starten. Målet med fleksible forsyninger er blandt andet tilpasningsevnen, effektiviteten, skalerbarheden og en fleksibel teknisk elforsyning. som gør det muligt også at støtte op om den grønne omstilling.
Fleksible forsyninger gør det lettere at implementere energibesparende løsninger og teknologi, hvilket ultimativt øger bygningens værdi, fortæller Jesper Adelkvist videre.
Ud over Wicotec Kirkebjerg, kan man ved de to events møde Schneider Electric som er medarrangør samt Dansk Standard.
Målgruppen er rådgivende ingeniører, installatører, Facility Managers, drift- og vedligeholdsansvarlige, bygherrerådgivere, ejendomsansvarlige og andre der arbejder med driftsoptimering af bygninger.