27. september 2024, kl. 11:53
Massive mængder mælk sendes ud i afløbet i forbindelse med rengøring af produktionsrør på mejerier verden over. En netop udviklet fotonisk mikrochip skal mindske det enorme spild, fremhæver DTU.
En række DTU-forskere og tre techvirksomheder er i konsortiet Nexus gået sammen om at nytænke måden at kontrollere mælkeproduktionen og potentielt andre fødevarer på.
Nærmere bestemt har de udviklet et ultrakompakt optisk spektrometer i form af en mikrochip, der gør det muligt at se mængden af væske, fedt og proteiner i de føromtalte rør. Det kan dermed identificere, om der stadig er mælkerester fra en gammel produktion eller rengøringsprodukter til stede, fremhæver DTU.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Mejerierne har strenge regler for rengøring, hvor alle rør skylles grundigt med rensevæske og vand, inden en ny produktion starter op.
De kan nemlig ikke se, om der stadig er rester i rørene efter rengøringen, som selvfølgelig ikke må blandes sammen med den nye produktion. Af den grund hældes store mængde drikkeklar mælk gennem rørene og videre ud i kloakken, inden den nye produktion kan begynde.
Fremgangsmåden er ikke bare en økonomisk udfordring, metan fra kvægproduktionen er også en af de helt store klimasyndere.
Ifølge DTU viser tal fra forskningsdatanetværket Our World in Data at én liter mælk i gennemsnit er ansvarlig for 3,15 kilogram CO2-ækvivalenter på globalt plan.
Det udviklede spektrometer er baseret på avanceret nanoteknologi, hvilket byder på unikke muligheder for at begrænse størrelse og pris på teknologien.
Aktuelt er det i testfasen, men forventningerne er store blandt holdet bag, der også forventer, at teknologien kan gøre gavn på andre områder end madspildsområdet, konstateres det.
Nexus-konsortiet består udover DTU af Foss Analytical A/S, Elionix Inc. og Beamfox Technologies ApS.
