www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
I ulige årstal prioriterer Zeiss deltagelsen på verdens førende messe for måleteknik, kvalitetsstyring og kalibrering, Control-messen i Stuttgart. Således er virksomheden klar den 6. til 9. maj med mere end 13 af de seneste innovationer på området.
Zeiss-koncernen fører an i ulige årstal på Control-messen, og er sammen med de øvrige målemaskinoroducenter garant for at den 37. udgave af messen, der holdes 6. til 9. maj i de moderne rammer i Stuttgart, vis-a-vis lufthavnen, omfatter stort set hele messearealet.
I fokus på standen i Hal 9, er producentens seneste innovationer, til effektiv og fleksibel kvalitetsstyringsprocesser. Man kan vente at få mere at vide om det seneste inden for røntgensystemer, 3D koordinatmålemaskiner såvel som optiske 3D-systemer og industrielle mikroskoper kombineret med de seneste metrologisoftwares til dataanalyse og -dokumentation.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
På standen vil Zeiss tilstræbe at være repræsenteret med eksempler på alle de seneste funktioner inden for metrologi, og være repræsenteret med specalister, der kan hjælpe den enkelte bruger i deres daglige udfordringer ligesom man vil inspirere, når det gælder det stadig vigtigere samspil mellem software og metrologi, understreges det.
Der vil blive vist mere end 13 konkrete innovationer inden for hardware og software, som dagligt også vil være genstand for guidede ture på standen ligesom Zeiss i år tilbyder branchespecifikke guidede ture, som skræddersyes til den enkelte brugervirksomheds behov.