28. november 2024, kl. 13:58
Det er nu muligt at få alle typer udstødere med udluftning, og med individuelle dybder, fremhæver Jesper Thorne.
Tyske Knarrs danske repræsentant, Thorne ApS, kan nu klare et endnu større udvalg af udstøderstifter, der dækker alle typer udstødere og med mulighed for individuelle udluftningsdybder.
Fra lager kan man nu bestille udvalg af udstøderstifter fra diameter 0,5 til 4 millimeter med 0,01 millimeter udluftning - og det allerede kendte udvalg af udstøderstifter fra diameter 2 til 12 millimeter med 0,02 millimeter udluftning. Begge varianter kan også tilvælges med DLC-belægning fra lager.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Knarrs løsning er en mere avanceret udluftningsgeometri, end ellers, hvor hvor den er slebet i en spiral ned ad udstøderen. Det giver blandt andet fordelen af mindre slid og er med til at holde snavs fra udluftningen væk fra kaviteten, fremhæver Jesper Thorne.
Ofte kan man som værktøjsmager have et ønske om en anden udluftningsdybde af hensyn til plastmaterialet - og derfor tilbydes nu, at man selv kan definere sin ønskede udluftningsdybde, som Knarr så sliber direkte på fabrikken i Tyskland og afsender med få dages levering. Ikke blot de klassiske udstøderstifter, men nu også som en mulighed på både rørudstødere, fladudstødere, forstærkede udstødere mv. Ydermere kan der som altid tilvælges optioner som afkortning, låseflader, konturbearbejdning, gravering eller belægning, understreger Jesper Thorne.