
24. april 2025, kl. 12:26
Netto Perforering Skanderborg ApS har suppleret den pladebearbejdende maskinpark med en HFE 3i 220 tons fire meter kantpresse, meddeler Amada Danmark A/S.
Den fire meter lange HFE 3i 220 tons-kantpresse skal fuldføre Netto Perforering Skanderborgs produktionssetup, der består af yderligere to Amada-maskiner i form af en LCG fiberlaser og en Vipros-revolverstanser.
Maskinen er valgt med blandt andet høj åbning (Long Stroke) for ekstra høje værktøjer og nemmere håndtering af emner ud af maskinen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Herudover tager virksomheden næste skridt på softwaresiden med producentens VPSS 4i Bend offline-programmeringssoftware, der skal gøre det hurtigere at komme fra tegnet emne til færdigbukket produkt, uden at skulle være ekspert i kantbukning, fremhæves det.
Den østjyske underleverandør foretager alle former for specialopgaver, herunder kundespecifikke løsninger samt konstruktion i 3D. ikke midnst lagerfører, forhandler og producerer den perforerede stålplader, strækmetal, punktsvejste net, trådvæv og gitterriste.
