www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
7. april 2025, kl. 14:22
Erhvervsskolen Tradium i Randers har netop fået leveret en Amada Brevis 1212AJ-fiberlaser, som også rummer mulighed for rørskæring, hvilket skolen ikke har haft før, meddeler Amada Denmark A/S.
Tradium i Randers har valgt at skifte erhvervsskolens ældre CO2-laser ud med en Amada Brevis 1212AJ fiberlaser.
Brevis maskinkonceptet er blandt andet udviklet tekniske Skoler og uddannelser og kommer med et skærebord på 1.250x1.250 millimeter, en tre kiloWatt-fiberlaserkilde, AMNC 3i Touchscreen-styring, i-CAS-kamera med placering af emner på restplader og stumper direkte via styringen og en række andre innovative features, fremhæver Amada Denmark.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Derudover er maskinen valgt med featuren Pipe Index, der giver mulighed for at håndtere rør i op til 1.400 millimeter længder fra diameter 19 til 180 millimeter.
Tilvalget åbner således døren til yderligere en produktionsproces for eleverne på smedeuddannelsen og kommer til at supplere erhvervsskolens nuværende to Amada HFE M2 100-3-kantbukkere, fremhæves det.
Endelig byder instalationen på softwaresiden på Amadas senste VPSS 4i blank software, der giver mulighed for en smartere måde at programmere og komme fra tegnet emne til færdig skåret produkt op til tre til fire gange hurtigere end hidtil, konstateres det.