Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Hurtigtsnurrende spindler hos REA

  • En af de to senest ankomne SW-langdrejemaskiner fra Goodway, som Metalmaskiner har leveret til REA, hvor de har udvidet kapaciteten.

22. marts 2025, kl. 10:18 

teknovationNr. 3 - 2025   Ved REA automatdrejning ApS i fynske Otterup har de i en længere årrække budt på talrige CNC-maskiner med snurrende spindler, så man hurtigt kan imødekomme både komplekse emner såvel som mere enkle løsninger i både mindre og større serier. Senest er der kommet en seks-spindelmaskine til, der klarer op til diameter 32 millimeter ligesom kapaciteten på langdrejning er tilført ekstra kapacitet.


REA-produktionsansvarlig og -COO Peter Nielsen har løbende opgraderet på maskinsiden, og senest har man desuden føjet yderligere kompetencer til, da man for et par år siden fik leveret en Index MS32 6-spindelmaskine, der har åbnet for produktiv og effektiv bearbejdning af selv komplekse emner i diametre op til 32 millimeter.

”Maskinen er ikke bare produktiv, den har også en høj præcision, så vi ikke bare kan tilbyde mere kapacitet, når det gælder det komplekse, men også håndterer løsninger, hvor præcision er det afgørende,” siger Peter Nielsen til Teknovation.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Senest har virksomheden desuden investeret i opgraderinger inden for langdrejning, hvor nogle udtjente maskiner er blevet erstattet med to af Goodways SW-series langdrejeautomater, dels en SW-12 samt en SW-32-II-Y2. Begge er de udrustet med tilhørende 3 meter stanglademagasiner, som også håndteres af maskinernes Fanuc-styringer. De er leveret af Goodways danske repræsentant, Metalmaskiner A/S, Horsens.

”Det er investeringer, som holder os skarpe på de seneste teknologimuligheder, og optimerer vores kapacitet, så vi både kan udfordre os selv, og byde os yderligere til,” siger Peter Nielsen.

Ved REA Automatdrejning har man senest også ansat Heines Nielsen, som ansvarlig for at opdyrke yderligere salg af kapaciteten.

Se hele artiklen i online-versionen af i Teknovation 3/2025 her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>