www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
18. marts 2025, kl. 15:38
Coromant lancerer CoroMill Plura Barrel, som er en serie optimerede solide pindfræsere, der er specialkonstrueret til profilfræsning, og skal sikre brugeren højere processikkerhed, støre produktivitet og op til 90 procent kortere cyklustider, fremhæver producenten.
Sandvik Coromant præsenterer nu en solid pindfræserløsning, der giver op til 90 procent kortere cyklustider.
Der er tale om CoroMill Plura Barrel, som er en tilføjelse til virksomhedens øvrige udvalg af pindfræserløsninger til Iso S-profilfræsning, blandt andet CoroMill Plura-radiuspindfræsere, CoroMill Plura lollipop-fræsere og CoroMill Plura koniske radiuspindfræsere, der ligesom den øvrige serie er en aktuel lancering inden for profilfræsningsværktøj.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Flere af dette værktøjs centrale funktioner gør at løsningen supplerer sortimentet, eksempelvis den unikke cylinderform (Barrel) med en enkelt radius og op til seks optimerede spånkanaler.
CoroMill Plura Barrel byder i forhold til traditionelle bearbejdningsstrategier med radiuspindfræsere på flere fordele, idet løsningen anvender en større kontaktradius. Designet gør det muligt at opnå op til 90 orocent kortere cyklustider ved hjælp af det større stepover, og det giver ikke kun større effektivitet i bearbejdningen, idet spånvolumen øges væsentligt, det giver samtidig også en høj overfladekvalitet, påpeger Liam Haglington, der er Coromants Product Manager inden for området fræseværktøj i solidt hårdmetal.
Han fremhæver videre, at det optimerede cylindriske design giver en mindre spidshøjde mellem overløb, hvilket giver bedre overfladekvalitet og mindre overfladeruhed. Liam Haglington peger på anvendelse i applikationer inden for aerospace-industrien, hvor emner som motorblisks har komplekse geometrier og fremstilles af krævende materialer. Anvendelsesområder er ligeledes medicinalindustrien, olie- og gasindustrien samt energiproduktion, fremhæver Liam Haglington.
Man kan få løsnignen i Coromants egenudviklede materialespecifikke kvaliteter, inklusive T2CH til titanlegeringer og R2AH til varmebestandige superlegeringer, HRSA, der begge er med Coromants Zertivo 2.0 PVD-belægning, for længere holdbarhed og større slidstyrke. For kunder med særlige krav til størrelse og diameter kan løsningen leveres i en kundetilpasset version via Coromants Tailor Made-service, og på CoroPlus Tool Guide-platformen kan brugerne samtidig få hjælp i form af ekspertrådgivning inden for værktøj, påpeger producenten.
Liam Haglington nævner endvidere, at man for en kunde, der fremstiller motorblisks i en inconel-kvalitet, med en bearbejdningsstrategi med CoroMill Plura barrel, opnåede en reduktion af cyklustiden på over 40 procent. Sammenlignet med kundens eksisterende løsning blev der samtidig opnået en 50 procent længere værktøjslevetid med en 88 minutters driftstid. I en anden testcase, her med en titanblisk, sparede kunden over 90 minutters bearbejdningstid ved brug af dette produkt i stedet for en radiuspindfræser af konkurrerende mærke, fremhæver Liam Haglington.
I tråd med virksomhedens forpligtelse til større bæredygtighed tilbyder Coromant også et stort genbrugsprogram for kasserede hårdmetalværktøj, her også CoroMill Plura barrel og andre avancerede fræserløsninger. Denne service giver kunderne mulighed for at returnere de kasserede værktøjer til ansvarligt genbrug, og det reducerer mængden af industriaffald og sikrer, at kritiske materialer som tungsten og kobolt bliver genbrugt. Ved at deltage i dette program bidrager producenterne ikke kun til miljømæssig bæredygtighed, de drager også fordel af en mere ressourceeffektiv og omkostningseffektiv produktionsproces, fremhæves det.