Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

United Grinding slår slag for Umati

  • Marc Baumgartner, Christian Breitenbaumer og Christian Josi (fra venstre) fra United Grinding Group med virksomhedens Production Monitor-system på en pc.

28. november 2024, kl. 12:06 

Umati-kommunikationsinterfacet gør det nemt at forbinde forskellige selv ældre maskiner i et enkelt, strømlinet produktionsmiljø, fremhæver schweiziske United Grinding Group.


United Grinding Group, der blandt andet fremstiller Studer-rundslibemaskiner og er ved at opkøbe ligeledes schweiziske GF Machining Solutions fra George Fischer AG, fremhæver mulighederne for at digitalisere produktionsvirksomheder med umati-standarden, der står for Universal Machine Technology Interface.

Takket være umati er det nu muligt at sammenkøre avanceret værktøj med 15 år gamle maskiner problemfrit i et netværk, fremhæves det.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Konkret er virksomhedens Studer-fabrik nu lykkedes med at samle maskiner fra forskellige producenter som DMG Mori og Waldrich Coburg i et integreret Digital Solutions Production Monitor-system, der byder ind med realtidsindsigt på tværs af maskinerne på produktinosgulvet til pc'er og smartphones, påpeges det.

"Vi har været i stand til at vise, hvor nemt det er at netværke ældre maskiner ved hjælp af umati. Det faktum, at nye maskiner nemt kan udveksle data og videresende dem til vores produktionsmonitor takket være umati er velkendt og har bevist sig selv. Integrationen af ​​ældre eksisterende maskiner, som er mere end 15 år gamle, var ikke tidligere blevet realiseret hos United Grinding Group ved hjælp af umati," udtaler Head of Digital Engineering at the United Grinding Group Christian Josi.

Den tyske fabrikantforening for CNC-værktøjsmaskiner, Verein Deutscher Werkzeugsmaschinenfabriken, VDW, har på basis af OPC UA-protokollen udarbejdet Umati-interfacet til brug mellem forskellige maskiner og styringer i forbindelse med Smart IoT i produktionen.

OPC UA (akronymet for Open Platform Communications Unified Architecture) er i sin tur en protokol for kommunikation mellem maskiner, der er udviklet til industriel automatisering. Som navnet antyder fremhæves det som er et universelt sprog for maskiner i et produktionsmiljø, så de kan forbindes og køre mere pålideligt og effektivt. Ifølge OPC Foundation, der står bag, er OPC UA-protekollen blevet den "mest udbredte interoperabilitetsstandard for sikker, pålidelig og platformsuafhængig informationsudveksling i verden" siden lanceringen for omkring ti år siden. 

For bare få år tilbage var produktionsudstyr i høj grad ikke i stand til ægte interkonnektivitet. Nogle forblev for det meste offline, andre brugte forskellige kommunikationsprotokoller. Udviklingen af OPC UA var et afgørende skridt i retning af en forbundet produktion, konstateres det

United Grinding Group repræsenteres i Danmark af Masentia A/S, Odense.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik