18. november 2024, kl. 15:04
Paul Horn GmbH introducerer det seneste værktøj i produktprogrammet til dybe aksialstik; Mini 114-skæret, med en stikdybde på op til 10 millimeter.
Tyske Horn, som i Norden er repræsenteret igennem JR Tool ApS, Vejle, introducerer et Mini 114-skær, der tilbyder en stikdybde (t-max) på op til 10 millimeter.
Værktøjsproducenten udvider således det allerede brede udvalg af produktfamilien yderligere. Skæret anbefales til drejning og kopidrejning af aksiale riller, idet brugeren ikke behøver en speciel værktøjsholder, da skæret er kompatibelt med det eksisterende 114-holdersystem.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Som standard tilbyder Horn EG55 hårdmetals stikværktøj i tre forskellige typer fra lager. Med skærebredder på 2, 2,5 og 3 millimeter. Minimumsboring er diameter 14 millimeter.
De frontmonterede skær i Mini-systemet er et af Horns kerneprodukter, og værktøjssystemet anbefales til brug ved såvel drejning som fræsning. Præcisionsværktøjerne har vist sig særligt effektive til boring, indvendig stik og aksialstik.
Sammen med hårdmetalværktøjsholdere giver skærene overfladefinish selv ved lange udhæng og sikrer processikkerhed. Mini-systemets brede portefølje tilbyder skær i forskellige størrelser til forskellige indvendige diametre samt forskellige geometrier, inklusive CBN- eller diamantspidser, fremhæver JR Tool, der står til rådighed for yderligere oplysninger.