7. november 2024, kl. 16:48
Jan Bach Maskinfabrik ApS har aktuelt bestilt endnu en Mazak Variaxis C-600, der bliver Skælskør-virksomhedens tredje af slagsen, når den installeres til foråret.
12. til 14. november udstiller Jan Bach Maskinfabrik på Elmia Subcontractor 2024 som foregår i Jönköping - og også denne gang medbringes gode nyheder til messen, hvor standen vil være bemandet af Signe Bach og Jan Bach.
Virksomheden har supertravlt og for fortsat at kunne servicere eksisterende kunder på bedst mulig vis, har man netop bestilt endnu en Mazak-fræsecelle hvortil der skal installeres robot. Dermed bliver maskinen den tredje Mazak Variaxis C-600, og den leveres i april og forventes i fuld drift i maj måned, oplyser Jan Bach.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Det og meget andet kan man høre nærmere om på standen i Elmias Hal B, hvor der også vises eksempler på de produkter virksomheden fremstiller.