4. november 2024, kl. 17:44
SKF og DMG MORI har indgået et udviklingssamarbejde med henblik på storskala implementering af et højpræcisionslejesystem i værktøjsmaskinproducentens spindler, meddeler parterne.
I forbindelse med samarbejdet leverer SKF produktet Insight Super Precision-lejesystemet og støtter DMG MORI i at udvikle og validere teknologien til producentes bearbejdningscentre.
Specialisthold fra begge virksomheder vil arbejde indgående med at teste systemet og derigennem sikre, at det opfylder værktøjsmaskinindustriens præstationskrav, fremhæves det.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Det fælles udviklingssamarbejde har, ifølge parterne, til formål at skubbe ydeevnegrænserne for værktøjsmaskiners spindler og samtidig bevare eller forbedre deres pålidelighed.
CTO og Senior Vice President Technology Development hos SKF Annika Olme fremhæver i forbindelse med offentliggørelsen, hvorlede DMG MORI's brancheerfaring kombineret med SKF's tekniske lejeekspertise vil frigøre teknologiske fordele for slutbrugerne og udbygge producentens lederskab inden for lejeløsninger til værktøjsmaskinmarkedet.
Direktør for Advanced Technology Research Center hos DMG MORI, Dr. Naruhiro Irino, påpeger i sin tur hvorledes SKF Insight Super-Præcision-lejesystemet muliggør overvågning i realtid af lejetemperatur, belastning og vibration under bearbejdning og implementere viden, som tidligere var uden for rækkevidde.
"Vi ser frem til at accelerere bearbejdningstransformationsstrategien MX gennem at integrere SKF's avancerede lejeteknologidataopsamling i vores seneste ERGOline X med CELOS X HMI-brugergrænseflade, hvilket kan skabe forudsætningerne for det næste spring i produktivitet og effektivitet for vores kunder," konstaterer han.