Teknovation nr. 11/2024
Japanske Mazak vil på den kommende Jimtof 2024 byde på flere lanceringer i Tokyo. Blandt andet på et fuldt fem-akset Variaxis C-700-center.
Den 5. til 10. november er der Jimtof 2024-messe i Tokyos moderne messecenter;Tokyo Big Sight, og blandt messen største udstillere finder man Yamazaki Mazak, som udstiller 19 af de seneste CNC-maskiner i produktprogrammet og hertil fem aktuelle automatiseringsløsninger.
Det gælder blandt andet fem egentlige maskinpremierer samt en netop tilføjet automationsløsning.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Blandt de fuldt fem-aksede centre i produktprogrammet tilføjes således et Variaxis C-700-center, der som modelnavnet antyder får en arbejdsdiameter på 700 millimeter og er forsynet med den seneste Smooth CNC-styringsteknologi.
Der introduceres også det horisontale CNC-bearbejdningscenter FF-1250H, de vertikale FF-400V/30 og VCN-460 HDCC og rørlaserskærecentret FT-150 Neo på messen samt automationsløsningen Ez Loader 125i, oplyser Mazak forud for messen.
Flere informationer: her