Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Første 50 år med EMO markeres

  • I 1977 var der EMO i Hannover-rammerne for første gang.

31. oktober 2024, kl. 14:42 

teknovationVideo  Når der om et lille års tid kaldes til EMO 2025 i Hannover, er det samtidig 50 år siden, den første; Européenne Machine Outil, forkortet EMO, fandt sted i 1975 i Paris. Det er 15. gang at verdens i dag største metalbearbejdningsmesse finder sted i Hannover, mens der i ulige årstal har været afstikkere til Paris og Milano også over de første 50 år.


Når portene til verdens største messeareal under tag i Hannover åbnes den 22. september næste år, til EMO 2024, så er det samtidig 50 år siden, at den første EMO-messe fandt sted, omend den var i Paris.

Arrangør af EMO er således overodnet den europæiske fabrikantforening for værktøjsmaskiner, Cecimo, og idéen var i opstartsfasen, at den europæiske messe skulle alternere mellem Parks, Hannover, Milano og så igen Hannover, inden turnusen igen fulgte i ulige årstal, mens de mellemværende lige årstal var tiltænkt nationale metalbearbejdningsmesse i Europa. Det er siden ændret, og i dag er turnussen Hannover, Hannover og så Milano, som næste gang er i spil i 2027. Når messen holdes i det tyske, så er det den tyske fabrikantforening; Verein Deutschwer Werkzeugsmaschinefabriken, VDW, der organiserer på vegne af Cecimo, og tilsvarende så er det Ucimi perr Produrre, den tilsvarende italienske fabrikantforening, der håndterer udstillingen i Milano. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Overordnet messeansvarlig for den 50. udgave er VDW-direktør Carl Martin Welcker, som således er udnævnt til generalkommissær for EMO 2025 af Cecimo. Og han understreger at jubilæet vil blive markeret tydeligt i både forberedelserne og under næste års messe, der samtidig er den 15. i Hannover:

"I et halvt århundede har der været samling af de rigtige beslutningstagere omkring den førende messe i verden inden for metalbeaerbejdning. Og sådan vil det også blive i 2025," fastslår Carl Martin Welcker, og understreger, at mottoet man samles under i 2025 er "Innovative Manufacturing".

Han har varetaget positionen som generalkommissær for messerne i Hannover i 2013, 2017, 2019 og 2023, så næste år bliver hans femte på posten:

"EMO 2025 vil understrege messens position som områdets absolut vigtigste mødested, og dermed det førende mødested og netværks-træffepunkt i verden samt ikke mindst det mest oplagte sted, at skabe grundlaget for forretninger mellem udbyderne og brugerne," siger Carl Martin Welcker.

Alle tiders største EMO-messe var tilbage i 1985, hvor der var cirka 1.845 udstillere repræsenterende producenter fra 21 nationer i Hannover, som blev besøgt af mere end 160.000 professionelle. Ved den seneste EMO i 2023 var der til sammenligning næsten 1.850 udstillere fordelt på et areal på omtrent 235.000 kvadratmeter og tæt ved 92.000 besøgende, og noget tilsvarende ventes i 2025, fortæller Carl Martin Welcker.

Messen vil næste år finde sted over perioden 22. til 26. september.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik