Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

DN Solutions etablerer to R&D-centre i Tyskland

  • Med etableringen af R&D-centre i tyske Bielefeld og Seeg åbner DN Solutions nu for første gang for R&D-faciliteter i Europa. (Foto: DN Solutions)

23. oktober 2024, kl. 14:16 

Sydkoreanske DN Solutions meddeler, at producenten nu står foran åbningen af ​​to europæiske forsknings- og udviklingscentre – beliggende i henholdsvis tyske Bielefeld og Seeg. Et team af ingeniører vil her fremadrettet have øje for teknologiudvikling inden for fem-aksede CNC-maskiner, innovative softwarecyklusser og øvrige tilpassede løsninger til Siemens og Heidenhain CNC-styringer.


Med den nært forestående åbning af R&D-centre i Bielefeld og Seeg etablerer DN Solutions nu sine første R&D-faciliteter i Europa, og vil her udvikle løsninger og maskiner - ikke mindst CNC-maskiner med Heidenhain- og Siemens-styringer.

DN Solutions sigter dermed mod at tilbyde kundetilpassede løsninger for at øge effektiviteten inden for teknik og automatisering, fremhæver producenten. Tyskland er desuden valgt for at udnytte ekspertisen i landet inden for mekanik og software, påpeges det videre. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Forsknings- og udviklingscentrene vil derfor koncentrere sig om fortsat udvikling af DN Solutions' egen maskinteknologi, men med flere muligheder inden for CNC-styringsteknologi, automatisering og slutbrugerapplikationer. fremhæver R&D Senior Manager Tom Göller, DN Solutions Europe:

"Med de nye faciliteter sigter vi mod at drive målrettet forskning og udvikling. Vi vil være en tænketank, evaluere koncepter og være i stand til bedst muligt at adressere kundescenarier," siger Tom Göller, og understreger, at man også sigter mod at samarbejde med lokale universiteter og virksomheder med videnudveksling og fælles brug af de seneste CNC-teknologier i fokus.

Centret i Bielefeld forventes officielt at åbne i begyndelsen af ​​2025. Forskerholdet består i øjeblikket af fem brancheeksperter og forventes at vokse til omkring 15 medlemmer i løbet af det næste år.

Sideløbende planlægger DN Solutions også åbningen af ​​det andet europæiske forskningsfacilitet, som vil blive placeret i Seeg i den sydtyske Allgäu-region.

DN Solutions  er i Norden og Baltikum repræsenteret gennem Duroc Machine Tool, Randers.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik