21. oktober 2024, kl. 07:58
GF Machines, der blandt andet omfatter schweiziske Mikron på fræsesiden og Agie og Charmilles Technologies inden for gnistbearbejdning, kan i år markere 70 år for den første gnistteknologi.
En rejse med gnistteknologiens historie er aktuelt i fokus hos GF Machines, som i år markerer 70 år for schweiziske Agies stiftelse, og dermed den første gnistmaskine i programmet, der siden er lagt sammen med ligeledes schweiziske Charmilles Technologies, da begge i dag indgår i ligeledes schweiziske GF Machines, som inden for spåntagende fræseteknologi også omfatter schweiziske Mikron. Alle fabrikater er i Norden repræsenteret gennem Masentia A/S, der har hovedsæde i Odense.
Og selv om Masentia ikke har været med i alle 70 år, så går historien tilbage til popstarten i Danmark, som en af Agies første agenter, og således et ubrudt samarbejde igennem mere end 50 år.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
De første maskiner var konventionelle, og længe før perioden med først NC- og siden CNC-styringer, der først for alvor tog fat i 1970'erne, hvor også Charmilles Technologies etableredes inden for gnistteknologi. Begge producenter har fra start gjort sig i såvel tråd- som sænkgnistning.
Et væsentligt teknologispring, på linje med CNC-styringerne, var Fuzzy Logic-teknologi, der introduceredes i 1991 og som for alvor kombinerede styring og præcision i gnistbearbejdning.
I 1996 suppleredes med den egentlige Agievision-introduktion og 2004 fulgtes op med Dynamic Corner Control, der stadig udgør nøgleteknologi i den fortsatte digitalisering af gnistmaskinerne fra GF Machines, understreges det.
Se hele GF's 70 års markering på engelsk ved at klikke her