Renishaw er på banen med længere versioner af Fortis lukkede enkoderlinealer for udviklingen af eksempelvis større værktøjsmaskiner.
Kunder kan nu vælge Fortis lukkede enkoder-linealer så lange som 4,24 meter til deres største og mest innovative maskinapplikationer.
Det oplyser producenten Renishaw og betegner produktudvidelsen som oplagt til en række applikationer, herunder større CNC-maskiner, robotteknologi, præcisionsmåleinstrumenter og store støberimaskiner som Giga Casting-modeller.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Med brugere, der kontinuerligt øger deres krav til højere præcision med høj kontrol på omkostningerne, er lanceringen et svar på kundernes udfordringer på grund af produktets høje ydeevne og holdbarhed, konstateres det.
Renishaw repræsenteres i Danmark af Fron-Tech ApS på Østerbro i København.