Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Seco lancerer to spånbryderskær

  • Seco Turbo 12- og 18-spånbryderskærene har riller på begge skæræg for at minimere spånstørrelsen og reducere skærekræfterne uden at reducere skæredata og spåndybde.

Teknovation nr. 10/2024

Seco Tools lancerer to spånbryderskær til fræsning, der reducerer belastningen på både maskinen og værktøj, og dermed kan give bedre stabilitet i fræseprocesser. 


Secos Turbo 12- og Turbo 18-spånbryderskær fås fra start i fem kvaliteter til både hjørnefræsere og spiralfræsere. Skærene reducerer rystelser, vibration og belastningen på produktionsudstyr betydeligt, fremhæver Seco-produktcheferne Magnus Engdahl og Michael Davies, som arbejder tæt sammen, og står i spidsen for det team, der har udviklet skærene.

Svært tilgængelige elementer på emnet kan være en udfordring, og selv de mest robuste kombinationer af maskiner og værktøj kan have svært ved at håndtere lange udhæng. Secos spånbryderskær kan klare de udfordringer, fremhæver Magnus Engdahl og Michael Davies. Det giver et bedre spånflow. Derudover reducerer Turbo 12- og 18-spånbryderskærene de rystelser , der ofte forbindes med opgaver med lange udhæng, hvilket resulterer i længere værktøjslevetid og bedre overfladefinish, fremhæves det videre.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Turbo 12- og 18-spånbryderskærene giver således den processikkerhed og pålidelighed, der er nødvendig for at opnå effektiv uovervåget drift. Det betyder, at produktionen bliver hurtigere og mere effektiv, samtidig med at belastningen på maskiner og værktøj minimeres, da spånbryderskærene har riller på begge skæræg for at minimere spånstørrelsen og reducere skærekræfterne uden at reducere skæredata og spåndybde.

Når spånerne er så små som muligt, minimeres således risikoen for spånjamming, hvilket forbedrer processikkerheden og giver mulighed for mere effektiv bearbejdning af dybe lommer, fremhæves det videre.

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik