Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Opvarmning til Spåntagningsdage og Fakuma

  • Teknovation 9/2024 omdeles til modtagerne fra mandag morgen - allerede nu er online-versionen publiceret, så man kan læse de 56 spændende sider på Smartphone, Tablets eller PC.

20. september 2024, kl. 18:56 

teknovationNr. 9 - 2024   Seneste udgivelse er nu leveret til vores distributører, og omdeling indledes mandag. Allerede nu kan online-version læses, og herunder foromtale af Mazak og KJV's kommende Spåntagningsdage 2. og 3. oktober i Middelfart samt plastsprøjtemessen Fakuma, der holdes for 29. gang i sydtyske Friedrichshafen 15. til 19. oktober med meget mere.


De aktuelle 56 sider er nu tilgængelige i online-udgaven, og heri kan man blandt andet læse om Mazak og KJV's Spåntagningsdage, som i år finder sted 2. og 3. oktober i Mazak-showroomet i Middelfart, hvor der også bydes på seks gæsteudstillere, som foromtales indgående i en større artikel i Teknovation 9/2024.

Der er også stor efteromtale af AMB 2024-messen, der i forrige uge blev afholdt i Stuttgart, og reportage fra vinderen af DIRA Automatiseringsprisen 2024, som i samme uge blev overrakt til AVK International ved AUTOMATIK 2024-messen i Brøndby.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Aktuelle maskinleverancer hos blandt andet Armiga A/S i Thisted, V. Bech Tools i Sabroe, Grene Maskin Teknik i Give, RK Smede- & Maskinfabrik i Horsens, BSI i Haderslev og BJ-Gear/Ny Stenderup Maskinfabrik er ligeledes genstand for artikler i det store specialtema om spåntagning, mens der i temasiderne om pladebearbejdning stilles skarpt på hulstansning, hårdgummi dybtrækværktøj, spændende maskinlanceringer på den kommende EuroBLECH 2024-messe udvidelse ved AAE i finske Bennäs og en AP&T-opgradering hos norske Raufoss Technology.

I specialtemaet om plastteknologi er den kommende Fakuma 2024-messe omdrejningspunktet, mens temasiderne om måletekniker blandt andet berører Iso 9001-recertificering hos Ejnar Hansen Maskinfabrik, seneste Zeiss-lanceringer, Machine Shop Excellence fra Hexagon, Sems4-temperaturtransmittere.

Temasiderne om transmissionsteknik omfatter denne gang artikler om den aktuelt afviklede AUTOMATIK 2024-messe i Brøndby og transmissionsløsninger som i næste måned vises på FoodTech 2024 i Herning, test af rekordstore havvindmøller, og AI-baseret slibning af lejer ved SKF.

Endeligt er der et tilbageblik på det dansks Skills-landsholds indsats ved WorldSkills i Lyon medio september, og særlgit de to danske industriteknikerlærlinge Kasper Bermann Mortensen og Oscar Dahl Nielsens medaljehøst.

Se hele online-versionen af  Teknovation 9/2024 ved at klikke her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik