Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

CERATIZIT' CO2e-aftryk reduceret med 22 procent på tre år

  • PÅ AMB i Stuttgart lancerede CERATIZIT fræserserien Proact-Mill Unimax, der er fremstillet af 99 procent forarbejdet materiale fra brugte skæreværktøjer, og dermed fremhæves som producentens mest bæredygtige produkt til dato.

19. september 2024, kl. 16:58 

I regnskabsåret 2023 var CERATIZIT i stand til at reducere selskabets såkaldte CO2e-udslip med 22 procent sammenlignet med basisåret 2020, oplyser hårdmetalværktøjproducenten.


Med en reduktion i udslippet fra 201.449 tons CO2e til 156.988 tons CO2e (Scope 1, 2 og 3) reducerede CERATIZIT i 2023 drivhusgasudslippet med 22 procent set i forhold til baselineåret

Selskabet er derfor godt på vej til at nå sit mål om en reduktion på 35 procent inden regnskabsåret 2025, fremhæves det.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


CO2e står for kuldioxidækvivalenter, der er en omregningsfaktor med henblik på sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten.

En anden præstationsindikator på bæredygtighedsfronten er genanvendelsesgraden for det primære råmateriale wolfram.

Virksomheden var her, påpeges det, i stand til at overgå 2023-målet på 90 procent og opnåede en genanvendelsesgrad på 95 procent.

Ved sidste uges AMB-messe i Stuttgart modtog producenten endvidere en pris for firmaets kontinuerlige holdbarhedsarbejde, der også fokuserer på arbejdsforhold og økologiske og sociale aspekter i forsyningskæden.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik