www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
25. marts 2025, kl. 12:42
Det netop offentligjorte tyske Ifo-indeks, som måler erhvervstilliden i landet, viser fremgang med en stigning fra 85,3 til 86,7. Især er der en forbedring i Manufacturing-delindekset, fremhæves det.
Ifo-indekset, der måler stemningen i forhold til erhvervstilliden blandt 9.000 tyske virksomheder , er igen på vej op.
Næmere bestemt steg indekset til 86,7 point i marts mod 85,3 point i februar.
Ifølge organisationen bag markerer stigningen, at virksomhederne er mere tilfredse med deres nuværende forretningssituation, og at deres forventninger til fremtiden er steget mærkbart.
Ikke mindst delindekset for 'Manufacturing'/fremstillingsindustrien steg markant, påpeges det.
Især er forventningerne blevet mindre skeptiske, og vurderingen af den aktuelle situation er også forbedret. Ordrebøgerne oplevede dog et lille fald.
I servicesektoren er forretningsklimaet blevet bedre, hvor virksomhederne vurderer deres nuværende situation noget mere positivt og med klart mere optimistisk forventninger. Især arkitekt- og ingeniørfirmaer er i stigende grad håbefulde.
Inden for handlen steg indekset endnu en gang. Forventningerne er betydeligt mindre pessimistiske, og de vurderer deres nuværende forretning noget bedre.
Også inden for byggeriet er forretningsklimaet blevet bedre, da firmaerne vurderer deres nuværende situation noget mere positivt.
På trods af, at de er blev højere, er virksomhederne dog stadig skeptiske. Manglen på ordrer er fortsat den største udfordring for byggebranchen, konstateres det.