Teknovation Logo



 

Succesrigt AMU-forløb

  • Ved MAT Dania i Aars besluttede ledelsen et kollektivt kompetenceløft for virksomhedens 137 medarbejdere i produktionen, og der er tilfredshed med AMU-kursusforløbet: Introduktion til støberibranchen.

30. januar 2025, kl. 07:16 

Jernstøberiet MAT Dania ApS tog et målretttet AMU-forløb til sig, og har givet alle produktionsansatte et godt forløb med "Introduktion til støberibranchen".


"Introduktion til støberibranchen" er titlen på et AMU-kursusforløb, som alle produktionsansatte ved MAT Dania i Aars aktuelt har gennemført.

Rent praktisk var kurset tilrettelagt med teori om morgenen og praksis om eftermiddagen. På den måde kom medarbejderne rundt i de forskellige afdelinger og kunne på skift fortælle, hvordan arbejdet foregår i netop deres afdeling.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det blev gennemført i en periode i efteråret, hvor støberiet oplevede nedgang i ordrebogen. 

Efter flere overvejelser om, hvordan situationen kunne håndteres, landede beslutningen på et kollektivt kompetenceløft af virksomhedens 137 medarbejdere i produktionen, som blev iværksat i uge 48, hvor hele produktionen derfor blev lukket ned, og virksomhedens kantine og mødelokaler blev omdannet til undervisningslokaler.

Forud for kursusugen havde virksomheden i tæt samarbejde med Efteruddannelsesudvalget for svejsning og fyringsteknik turboudviklet et AMU-forløb baseret på eksisterende kurser i AMU-systemet.

Det blev udviklet for at virksomhedens medarbejdere kunne komme igennem et målrettet forløb, der ville gøre den enkelte medarbejder dygtigere og samtidig mere bevidst om, hvad virksomheden laver igennem hele værdikæden. Det var ikke muligt at finde én til én i AMU-systemet, men til gengæld kunne virksomheden plukke målpinde ud fra eksisterende kurser, og på den måde sammensætte et forløb, der gav mening, fortæller HR-chef Bettina Grøfte, MAT Dania.

Og selv om udsigten til en uge på skolebænken i første omgang blev modtaget med nogen skepsis, blev den erstattet med en aha-oplevelser og viden, fortæller Bettina Grøfte:

"Jeg har ikke hørt om én, der ikke er gået fra kursusugen med en god oplevelse. Nogle har ligefrem sagt, det er det bedste, de har prøvet i deres tid på MAT Dania," siger HR-chefen. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>