Teknovation Logo



 

Dansk Metal: EU-kommissionen tegner godt for Danmark

  • Dansk Metals EU-chef Johan Moesgaard Andersen betegner den nu godkendte EU-kommission for den kommende periode som "godt for både Danmark og Europa".

27. november 2024, kl. 13:38 

EU-kommissionen med Ursula von der Leyen i spidsen er netop blevet godkendt af parlamentet. Det er godt nyt, mener Dansk Metals EU-chef Johan Moesgaard Andersen.


”Både Danmark og Europa har gavn af, at EU kommer hurtigt i arbejdstøjet. Der er krig på Europas østlige flanke, og lige nu er det særligt afgørende, at Europa holder trit med Kina og USA for at holde industri og teknologi på europæiske hænder. Derfor er det meget positivt, at vi nu har en Europa-Kommission, der er klar til at levere de rigtige svar for Europa,” lyder det fra Dansk Metals EU-chef Johan Moesgaard Andersen.

Danske Dan Jørgensen er således nu officielt godkendt som energi- og boligkommissær. Dansk Metal vurderer, at Dan Jørgensen fra sin kommissærpost kan få afgørende indflydelse på Europas udvikling:

”Der skal lyde et stort tillykke til Dan Jørgensen med den vigtige post som energi- og boligkommissær. Europa har en afgørende opgave i at accelerere den grønne omstilling og samtidig holde grønne industriarbejdspladser på europæiske hænder. Det kan blive win-win for både klimaet og danske arbejdspladser. Sjældent har europæisk energipolitik været så vigtig, så for Danmark er det godt nyt, at Dan Jørgensen de næste fem år bestrider en så vigtig post,” siger Johan Moesgaard Andersen. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik