20. juni 2024, kl. 10:52
Dækgiganten Michelin omsætter nu 100 års erfaring inden for området til yderligere et forretningsområde i koncernen, og vil være verdens førende inden for udvikling af kompositmaterialer.
Michelin meddeler, at man aktuelt er godt på vej mod målet om at blive en af verdens førende virksomheder inden for udvikling af kompositmaterialer.
Alt sammen med afsæt i erfaringerne fra kompositmaterialer til dæk til blandt andet racerløb, som ved det netop overståede Le Mans 24-timers-løb.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Et eksempel er neoprene-coated materialer til marine og sejlsport, hvor Michelin udvikler elastiske materialer til eksempelvis gummibåde, bøjer og redningsbåde. Her er der tale om komplekst sammensatte materialer, der kombinerer tekstilfibre og sammensatte polymer materialer (plast/gummimaterialer) i flere typer af materialer, der er stærkere og mere holdbare og kan anvendes under ekstrem forhold, fremhæver Michelin.
Et andet eksempel er beskyttelsestøj til brandfolk, såkaldt ”Controlled-cooling” brandbeskyttelse. Her har Michelin udviklet et særligt materiale til tøj, som sikrer kontrolleret køling af kroppen og holder temperaturen ind mod huden under 43 grader Celsius, og dermed maksimalt øger kropstemperaturen til 39 grader Celsius selv under svære slukningsforhold.
Materialet består af en kombination af et beskyttende lag af eksternt, teknologisk tøj og et indre lag, som gør det muligt at sikre kølig luftgennemstrømning.