Med rundvibrationsslibeanlægget Long Radius R 480/2 E LR fra Rösler, er denne maskintype ikke længere forbeholdt bearbejdning af forholdsvis små og lette emner. Ifølge forhandleren kan rundvibrationsslibeanlægget, i en automatisk proces og i samme arbejdsgang afgrate, slibe eller polere op til 20 store emner ad gangen.

Bearbejdningen sker uden risiko for, at de op til 12 kg store fritliggende emner berører hinanden eller støder sammen.

Forhandleren gør opmærksom på at rundvibratoren har en omkreds på 3,5 meter, mens vibrationskarret er udformet, så emnerne langsomt og med præcis samme hastighed føres fremad og opad. Til slut separeres de fra slibechipsene og føres automatisk ud af rundvibratoren og ned i et rundtørringsanlæg med opvarmet granulat. Tørreanlægget fungerer på præcis sammen måde som slibeanlægget.

Der er ifølge distributøren tale om en meget sikker metode til fuldautomatisk afgratning såvel som slibning og polering af tunge emner i forholdsvis store antal.

Flere informationer her
Tilbage til forsiden