Teknovation Logo
robot

 
  • Med Laser Metal Fusion kan brugeren skabe funktionelle komponenter direkte fra 3D-CAD modeller med eksempelvis fleksible eller roterbare strukturer.

14. januar 2022, kl. 07:52 

Trumpf styrker 3D-print-aktiviteter

Tyske Trumpf styrker sine aktiviteter inden for fremstilling af LMF 3D-metalprintere i Italien.


Metalbearbejdningsspecialisterne fra Trumpf har nu helt overtaget joint-venturet Trumpf Sisma fra den italienske partner Sisma ved udgangen af ​​2021.

Det meddeler virksomheden, der tidligere kun ejede 55 procent af aktierne, og fremhæver i den sammenhæng, at fabrikken vil forsætt med at specialisere sig inden for Laser Metal Fusion, LMF, også kendt som Powder Bed-laserteknologi, med satsninger målrettet særligt industrien, dental- og medicinalbranchen.

Produktionen forbliver med hovedkvarter i Schio i det nordlige Italien, hvor der i dag arbejder omkring 60 medarbejdere med udvikling og produktion af 3D-metalprintere med LMF-teknologi.

Samtidig med salget af joint venturet-selskaber og LMF-afdelingen planlægger Sisma for fremtiden at satse på smykke- og modeindustrien, såvel som distributionen af LMF-maskiner fra Trumpf til disse markeder, konstateres det.

Trumpf-maskiner (herunder nu også 3D-metalprintere siden 2021) forhandles i Danmark af AVN Pladeteknik A/S.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik