16. september 2021, kl. 09:56
Værktøjsproducenten Kyocera Unimerco, som har europæisk hovedsæde i Sunds ved Herning, har fået tilknyttet Henrik Bonde Jespersen som Sales Director for Metal-divisionen.
”Vi er rigtigt glade for, at vi kan byde Henrik Bonde Jespersen velkommen som ny overordnet salgsansvarlig for metal-divisionen i Danmark,” fortæller Kyocera Unimerco-CEO Henrik Schurmann.
Henrik Bonde Jespersen har haft operationelt salg og salgsledelse som professionelt omdrejningspunkt gennem mange år, og han har et indgående indblik i industrien og automatisering heraf, fra sit tidligere virke hos SMC Danmark.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Henrik Bonde Jespersen startede oprindeligt sin karriere som maskinarbejder og har siden suppleret med releveante uddannelser indenfor salg og ledelse.
”Med ansættelsen af Henrik Bonde Jespersen i vores Metal-division vil vi fortsætte udviklingen af gode proces- og værktøjsløsninger til metalindustrien – i tæt samarbejde med vores kunder – ligesom vi ønsker at sikre fortsat profitabel vækst og styrkelse af vores markedsposition”, fortsætter Henrik Schurmann.
Henrik Bonde Jespersens start hos Kyocera Unimerco medfører samtidig en afløsning af den tidligere salgschef, Simon Sondrup.Simon Sondrup, der har fået større udfordringer internt i virksomheden, og således er udnævnt til Group Head of Portfolio, med det globale ansvar for koncernens produktportefølje til metalindustrien samt ansvar for marketing og udvalgte kommercielle aktiviteter.