Teknovation Logo
robot

 
  • Trumpf-bestyrelsesformand Nicola Leibinger-Kammüller glæder sig over koncernens foreløbige regnskabstal for 2020/2021-regnskabsåret.

22. juli 2021, kl. 16:32 

Øget aktivitet hos Trumpf i 2020/2021

Trods Covid-19 har Trumpf i forretningsåret 2020/2021 nået samme aktivitetsniveau som året før, og dermed en omsætning på tæt ved 3,5 milliarder euro. Koncernen står pr. 30. juni 2021 samtidig med fyldte ordrebøger, og har derfor forventninger om øget vækst i det nu igangsatte regnskabsår.


Ved seneste regnskabsafslutning havde Trumpf-koncernen en ordreportefølje på 3,3 milliarder euro - cirka 24,1 milliarder kroner - men i løbet af det nu afviklede 2020/2021, hvor Covid-19 har været en stor udfordring er ordreporteføljen øget til niveauet 3,9 milliarder euro, noterer bestyrelsesformand Nicola Leibinger-Kammüller i den familieejede koncern.

"Vi har en stabil omsætning og en særdeles god ordreindgang, og står derfor godt rustet til det nu igangsatte regnskabsår," fastslår Nicola Leibinrger-Kammüller i en kommentar til de foreløbige regnskabstal for 2020/2021-regnskabsåret.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Stabiliteten er opnået på trods af store forandringer og udsving i forskellige branchesegmenter, ikke mindst præget af Covid-19-pandemien. På plussiden er eksempelvis øget afsætning til medico- og medicinalindustrier, ligesom en række elektornikindustrier har været væsentlige kundesegmenter i det nu afsluttede år, noterer Nicola Leibinger-Kammüller.

Hun ser også med tilfredshed tilbage på en periode, hvor store usikkerheder i øvrigt i samfundene ikke har påvirket producenten, der har hovedsæde i Ditzingen ved Stuttgart:

"Vi glæder os over stabilitet i vores globale leverandørkæder og den omhu der er vist os i forbindelse med Covid-pandemien fra leverandører såvel som i den interne Trumpf-organisation," siger Nicola Leibinger-Kammüller.

I Danmark er Trumpf repræsenteret gennem AVN Pladeteknik A/S, Brøndby.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik