Teknovation Logo
robot

 
  • Duroc Machine Tools Group CEO Søren Gerber (t.v.) og Group Marketing Manager Søren Kronborg (t.h.) i Randers-showroomet ved en Doosan-cobot, som er en anden af de spændende ting, som sammen med FPT nu skal i yderligere fokus i Danmark.

17. april 2021, kl. 11:56 

Duroc Machine Tool er klar til fremgang

teknovationNr. 4 - 2021   Pr. maj er Duroc Machine Tool nu italienske FPT’s repræsentant i hele Norden, herunder også i Danmark, hvor FPT-programmet fremhæves som et perfekt supplement til Doosan-agenturet, ligesom det allerede gør sig gældende i Sverige og Norge, understreger Group CEO Søren Gerber, som også kan glæde sig over de seneste års øvrige opgraderinger i firmaet.


Med udsigten til at have en komplet maskinlinje, med Doosan i den ene ende af markedet, og FPT til at tage over på de helt store maskiner, dér hvor Doosans program stopper, er Duroc Machine Tool klar til yderligere genåbning og mere fremgang, i Danmark, såvel som i det øvrige Norden, fastslår Group CEO Søren Gerber i det aktuelle Teknovation:

”Vi har skabt et Duroc Machine Tool, der er klar til at bistå kunderne hele vejen rundt. Det gælder på hovedområdet CNC-værktøjsmaskiner, såvel som på holdende og skærende værktøj samt ikke mindst industriel automation og robotteknologi samt øvrig teknologi til effektiv metalbearbejdning,” fastslår Søren Gerber.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Første delmål har været at få organisationen på plads, og dernæst også det mere målrettede maskinprogram, med respekt for de lokale markeder, hvor Duroc opererer, fortæller han videre, og oplyser, at man har haft pæn aktivitet under Covid-19-nedlukningerne og løbende har udvidet organisationen op til lanceringen af FPT i programmet i Danmark.

Første mulighed for at se FPT´s løsninger bliver EMO 2021-messen i Milano, der holdes 4. til 9. oktober. Her vil Doosan også være på plads, med deres vanlige store stand, understreger Søren Gerber.

Næste mulighed bliver så VTM 2022 i Odense, den 8. til 11. februar 2022 i Odense, hvor Duroc har sikret sig en større stand, og ser frem til at møde både eksisterende og kommende kunder:

”Når jeg skimter fremad, så falder det kommende danske messe-arrangement for branchen helt perfekt. Til oktober er der EMO 2021 i Milano, hvor vi naturligvis vil være tilstede, både ved FPT, Doosan og yderligere producenter, og så fire måneder senere ruller vi det hele ud på VTM Summit 2022 i Odense for de danske beslutningstagere,” siger Søren Gerber.

Læs hele den spændende artikel ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik