Teknovation Logo
robot

 
  • Terma-radaren Scanter 6000 er aktuelt valgt i forbindelse med det belgisk/hollandske MCMV-program.

26. februar 2021, kl. 12:16 

Terma-radar valgt til MCMV-program

Terma Group meddeler, at Lystrup-virksomheden har fået en ordre fra franske Kership på Scanter 6000-radarløsninger i forbindelse med det belgisk/hollandske MCMV-program.


Hos danske Terma er der grund til at glæde sig over yderligere en ordre, som aktuelt er tikket ind.

Det er den franske skibsbygger Kership, der er ordregiver i forbindelse med indkøb af Termas Scanter 6000-radarløsninger til de igangværende opgraderinger i forbindelse med belgisk/hollandske MCMV-program, oplyser Terma.

Valget af den højopløselige Scanter 6000-radar gør de belgisk/hollandske MCMV's i stand til at identificere og indfange selv små mål i nærheden af skibet såvel som i skibets horisont uanset vejrlig, fortæller salgsdirektør Lars Veis Larsen, Terma, i forbindelse med modtagelsen af ordren.

Den første af i alt 12 sæt leveres i 2022, og herefter følger de øvrige leverancer i de følgende otte år.

Scanter 6000 er allerede leveret til en række øvrige projekter, herunder til Royal Navys seneste Type-26 Global Combat Ships og T31-fregatter, ligesom løsningen anvendes i de største franske krigsskibe såvel som i den tyske flåde. Også fregatter i Iver Huitfeldt-klassen i Danmark har Scanter 6000-radarløsninger.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik