Teknovation Logo
robot

 
  • På dagen var det muligt at få et godt indblik i, hvad der nu kan lade sig gøre at 3D-metalprinte emner i stor skala og reparere dyre emner.

28. februar 2020, kl. 07:46 

Lindø 3D-printcenter åbnet med manér

Der var fuldt hus med 140 deltagere, da FORCE Technology onsdag indviede instituttets nye Multiprocess Large Scale 3D-printer-facilitet i Lindø Industripark.


FORCE Technology kunne onsdag præsentere instituttets nye 3D-metalprint- og lasersvejsefaciliteter i Lindø Industripark for offentligheden ved et særdeles velbesøgt arrangement, der også bød på et MADE MADE Open Lab-event om 3D-print til agilt industrielt brug i stor skala.

Til at klippe snoren var Force-direktør Øjvind Andersen Clement på plads, der ser spændende muligheder for industren med det nye udstyr, som allerede er godt belagt med opgaver, fremhævedes det. 

På åbningtalerlisten var også formand for Ingeniørforeningen IDA, Thomas Damkjær Petersen, der udtrykte umiddelbar begejstring for mulighderne med faciliteterne. Han kunne desuden afsløre, at det faglige fælleskabs kommende rapport om automatiseringsmuligheder i den danske industri baseret på svar fra 600 virksomheder viser, at 50 procent i dag benytter sig af 3D-print i en eller anden grad.

Fra det politiske liv gav formand for uddannelses- og forskningsudvalget i Folketinget, Bjørn Brandenborg (S), også sit besyv med om vigtigheden af tage den seneste teknologi i brug for at forbedre den danske industris konkurrencekraft og understøtte den grønne omstilling.

Det installede anlæg, som blev demonstreret live, består nærmere bestemt af består af en tre meter lang drejebænk med den tilhørende skinneførte seks-akset industrirobot, som fører Laser Cladding/lasersvejse-hovedet, og kan håndtere emner med en vægt på op til fire tons og en diameter på maksimalt 1.000 millimeter. Eksempelvis kan der foretages opgaver såsom 3D-print, svejsning, hybridprint, overfladebehandling og reparationer. Det betyder stor variation i opgavetyper, der kan være så forskellige som aksler, ventiler og snegle, men også mere specielle applikationer med fokus på materialekombinationer. Et eksempel kan her være indvendig overfladebehandling af to til tre meter lange rør til fødevareproduktionsudstyr.

Ud over drejebænken er der valgt et rundbord for decidere AM-produktionsopgaver. Det kan håndtere emner på op til 1,5 tons og en diameter svarende til én kubikmeter selv ved 90 graders hældning og et forskudt massemidtpunkt, hvilket er ret unikt, understregede afdelingsleder, Peter Tommy Nielsen, på dagen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik