Teknovation Logo
robot

 
  • Cirka 50 var tirsdag eftermiddag samlet hos Flextek i Hedensted, hvor de dels havde adgang til et Spinner U51530-fræsecenter, og dels et Okuma Genos M460V-5AX-fræsecenter.

25. februar 2020, kl. 18:49 

Fem-akset fræs i fokus hos Flextek

Tirsdagens Lunch & Learn ved Flextek i Hedensted, arrangeret i samarbejde med Hoffmann Group og Summ Systems, bød på lærerige demoer ved flere fem-aksede fræsecentre, målrettet værktøjsmagerne. Torsdag gælder det fem-akset fræs ved et tilsvarende arrangement for produktionsvirksomheder.


Cirka 50 var tirsdag fra frokosttid og frem til fyraften samlet hos Flextek A/S til et Lunch & Learn-arrangement med fem-akset fræsning for værktøjsmagere i fokus.

Og de fik over de cirka fem timer både adgang til teori og praksis. Flere af indlægsholderne gjorde en dyd ud af at lade deltagerne selv trykke på maskin-knapperne, når de forskellige temaer fra dagen imellem indlæggene blev gjort praktisk tilgængelige.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Der var ligeldes rig lejlighed til at netværke på tværs mellem deltagerne ligesom de tre arrangørers produktspecialister var samlet, og stod til rådighed med uddybende viden. 

På maskinsiden var der for første gang i Danmark mulighed for at få demonstreret fem-akset fræsning på tyske Spinners U51530-fræsecenter, med en X-aksevandring på netop 1.530 millimeter. Flexteks Kurt Ohrt gennemgik indledningsvis den konkrete opstilling, og præsenterede også yderligere optioner og modeller i Spinner-familien, førend der blev lukket op for kræfterne og vist fræsning på maskinen.

En række af de anvendte opspændingsløsninger og skærende værktøjsløsninger blev også introduceret af Hoffmanns spåntagningstekniker Carsten Vendelbo,  ligesom Territoriy Sales Manager Lasse Midtgaard, Summ Systems, introducerede Siemens NX Cam-delen, der blev anvendt ved de praktiske demo´er.

Ved Okumas Genos M460V-5AX var det Senior Manager Jürgen Kläser, der beskrev den praktiske demo, og i øvrigt også introducerede de optioner, der ellers er mulige til maskinen.

Flexteks servicechef Martin Jæger gav også en orientering om After Sales-mulighederne ligesom Jesper Frandsen og Søren Lassen præsenterede robotløsninger fra Flextek Automation-programmet for de fremmødte.

En god eftermiddag, med rigtig maskinsnak og mulighed for at spørger dybere ind til løsningerne for de fremmødte værktøjsmagere. På torsdag, den 27. februar gentages arrangementet, men her henvendt til deltagere fra cirka 30 produktionsvirksomheder.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik