Teknovation Logo
robot

 
  • En af de tre CoWelders fra Migatronic ses her i aktion i produktionen hos tyske AIZ.

23. oktober 2019, kl. 14:51 

Robot hjælper handicappede svejsere

AIZ GmbH er en samfundsnyttig industrivirksomhed i Tyskland, der blandt andet beskæftiger mennesker med fysiske og psykiske handicaps. For at hjælpe det stigende antal handicappede svejsere i produktionen har AIZ investeret i tre Migatronic CoWelder-svejserobotter: Én til TIG-svejsning og to til MIG/MAG-svejsning.


AIZ er en produktions- og servicevirksomhed i Lautlingen i Sydtyskland. Ud over at agere som underleverandør til andre virksomheder, fremstilles her også forskellige produkter til andre. AIZ har i dag 60 ansatte, hvoraf 40 procent har et fysisk eller mentalthandicap. For at give sine handicappede ansatte mulighed for at bidrage til svejseproduktionen, begyndte AIZ at se sig om efter innovative svejseløsninger:

"Vi fremstiller metalemner til en bred vifte af industrier – fra medico-og møbelindustrier til den tyske automobilindustri. I vores eget brand Albkult producerer vi blandt andet markiser og udendørs møbler i stål og træ til B2C-markedet," fortæller Daniel Gonser, driftsleder hos AIZ, og fortsætter:

"De fleste af vores produkter bliver produceret af stål eller består af stålkomponenter, hvilket gør svejsning til en vigtig del af vores produktionsproces. Derfor har vi været på udkig efter teknologier, der kan støtte vores handicappede medarbejdere. Vi vil gerne lære dem svejsefaget, så de med tiden også kan bidrage til vores svejseproduktion".

I sin søgen efter en svejseløsning, der kunne modernisere produktionen og hjælpe de handicappede medarbejdere, blev AIZ præsenteret for Migatronics CoWelder, som ifølge Daniel Gonser er den førende kollaborative svejserobot på markedet:

"Der er ikke nødvendigvis brug for ekstra dele til CoWelder. Den bliver leveret som en komplet plugin-svejserobot, der er klar til brug lige efter installation. Den er yderst effektiv, og så sikrer den altid ensartede svejsesømme i konstant høj kvalitet," siger han.

AIZ blev imponeret over den kollaborative svejserobots kvaliteter. For et år siden investerede virksomheden i sin første CoWelder med TIG-funktion. For nylig blev der indkøbt yderligere to CoWelder MIG/MAG med synergiske svejseprogrammer, puls-funktion, Intelligent Arc Control, IAC, og Intelligent Gas Control, IGC. CoWelder TIG-robottenbliver hovedsageligt brugt til svejsning afprodukter i AIZ’ egetmærke. De to CoWeldere til MIG-/MAG-svejsningbliver primært brugt til produktion af metalemner i store serier til andre virksomheder.

De tre CoWelder-robotter er således blevet en fast bestanddel af produktionslinjen, og Daniel Gonser glæder sig over, at investeringen giver AIZ’ handicappede svejsere flere muligheder:

"Set fra vores synsvinkel er den største fordel ved CoWelder, at vores handicappede kolleger selv kan betjene robotten. Vi kan nu lære alle vores ansatte at svejse, og dethar åbnet døren til fremtidige job i svejseindustrien for mange af dem med handicap. Derfor har de også taget imod deres nye robotkolleger med åbne arme, og de har al mulig grund til at være stolte over, at de kan betjene en så avanceret svejserobot som CoWelder". 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik