Teknovation Logo
robot

 
  • OK stiller 13. og 14. marts skarpt på universalolier i forbindelse med Spånligaen 2019.

20. februar 2019, kl. 09:14 

OK er klar til Spånligaen 2019

Når Spånligaen 2019 åbner dørene den 13. og 14. marts i Herning, er OK også med, og stiller skarpt på universalolier.


Teknologicentret ved Danish Advanced Manufacturing Research Center, DAMRC, udgør rammerne om Spånligaen 2019, den 13. og 14. marts i Herning.

"For os er det helt naturligt at være en del af arrangementet. Vi præsenterer sortimentet af køle-/ smøremidler fra Rhenus Lub, som vi forhandler i Danmark," siger Key Account Manager Lars Primdahl, OK.
 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Han deltager begge dage sammen med sin kollega Anders Elbrønd, som også er Key Account Manager på metalområdet i OK.

Anders Elbrønd har flere års erfaring fra metalbranchen og ser frem til at være med under Spånligaen, da han på den måde får mulighed for at møde potentielle såvel som eksisterende kunder og samarbejdspartnere.

"Spånligaen giver god mulighed for at styrke vores netværk. Der er en uformel stemning, som passer rigtig godt til OK og vores måde at møde kunderne på," siger Lars Primdahl.

OK repræsenterer alle køle-/smøremidlerne fra Rhenus, men det, som man har særligt i fokus er FU800.

"FU 800 er til universalbrug, og er den mest fremtidssikrede olie, vi ser på markedet lige nu," siger Lars Primdahl, og fortsætter:

"Der er stort sundheds- og miljømæssigt fokus inden for køle-/smøremidler. Derfor er FU 800 et rigtig interessant produkt fra Rhenus, fordi det netop imødekommer de høje standarder inden for sundhed og sikkerhed, samtidig med at det rent teknisk er fremragende."

FU800 er blandt andet fri for bor- og aminforbindelser.

"Vi vil rigtig gerne fortælle mere om de gode egenskaber, der kendetegner produktet. Spånligaen er et oplagt sted at sætte fokus på det," lyder det fra Lars Primdahl. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik