Hvor 3D-print med stereolithografi-processen, SLA, reelt foregår med lag af materiale i en eller to dimensioner, så har forskere ved University of Michigan haft succes med at tilføje endnu en lyskilde, der gør processen til verdens første reelle 3D-printer. Hastigheden kan øges med en faktor 100, og materialeegenskaberne forbedres væsentligt, fremhæves det.
Forskere ved University of Michigan i USA har udviklet en metode til at foretage stereolithografi-procesen, SLA, i tre dimensioner i stedet for én med et setup, via fremgangsmåden Dual-Wavelength Volumetric Photopolymerization Confinement, skriver medierne ScienceAdvances og ScienceDaily.
Den innovative SLA-proces, som universitetet har indgivet tre patentansøgninger på, og som den ledende forsker Associate Professor, Timothy Scott, er ved at initiere et Start-Up-firma omkring, gør brug af UV LED-lys kombineret med Bålt-lys, hver især med en bølgelængde på henholdsvis 336 og 458 nanometer.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Nøglen til succes, fremhæves det, er den kemiske opbygning af resinplasten. I konventionelle SLA-systemer sker der kun én reaktion, der hvor hvor UV-lyset rammer resinen på overfladen gennem vinduet i bunden af maskien.
Med det nye systemet er der også integret en fotoinhiberingsproces, hvorved resinplasten reagerer med en anden bølgelængde af lys, hvorfor plasten kan hærde flere milliemeter væk fra vinduet.
Dermed kan størkning af plasten foregå i et 2D-plan flere millimeter væk fra vinduet, hvorfor der kan tilføres meget mere materiale til processen (flere tusinde gange så hurtigt), samt materiale, der ikke er så hurtigflydende og potentielt med pulveradditiver for en højere styrke.
Kombinationen af den kontinuerlige solidifieringsproces og de bedre materialemuligheder gør det ikke bare muligt at at fremstille emner 100 gange hurtigere end med aktuelle SLA-processer. Emnerne er også meget stærkere og mere slidbestandige, konstaterer Timothy Scott.