Teknovation Logo
robot

 
  • Ficep-saven hos Lemvigh-Müller i Randers er en model K115L.

14. januar 2019, kl. 12:19 

Hurtigere og bedre afkortning

Ved stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müllers lager i Randers er en udslidt bjælkesav udskiftet, og produktionslinjen renoveret. Det betyder øget, automatisk produktion, der er op til 50 procent hurtigere.


Efter i 23 år at have savet stål i døgndrift var bjælkesaven på stållageret i Randers ved Lemvigh-Müller klar til pension. Derfor er afløseren nu taget i brug, og den har flere fordele, der skal komme Lemvigh-Müllers kunder til gode, idet man nu kan lange flere varer over disken til blandt andet smedevirksomheder og maskinindustrien, fremhæver virksomheden.

Den knap 12 tons tunge sav med godt 20 hestekræfter er udstyret med den seneste udvikling af savblade af mere holdbart og robust metal og kan derfor skære op til 50 procent hurtigere end den udskiftede bjælkesav, anfører driftschef Arne Jeppesen, som også kan glæde sig over en øget oppetid.

Ud over at save hurtigere kan saven i modsætning til den gamle skære i smig, altså i andre vinkler end 90 grader. Skulle der før skæres i smig, krævede det, at stålet manuelt blev flyttet over til en anden sav, hvilket forsinkede arbejdet. Også den funktion glæder Arne Jeppesen, der slipper for at skulle håndtere varerne, og dermed kan få mere igennem og servicere kunderne hurtigere.

"Og så er det selvfølgelig en belastning mindre for medarbejderne, så i forhold til arbejdsmiljø er det også en forbedring”, siger han.

Før installationen af saven er hele produktionsområdet blevet renoveret. De gamle rullebaner, der bragte stålet rundt, er nu udskiftet med 120 meter nye baner, der skal få stålproduktionen til at køre som smurt.

Italienske Ficep er i Danmark repræsenteret gennem IP Maskiner A/S.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik