Teknovation Logo
robot

 
  • Søskendeparret Jesper Damvig og Susanne Damvig understøtter 3DShape fra Damvigs avancerede 3D-printfaciliteter i Taastrup.

13. november 2018, kl. 16:11 

3D print og Same Day Dentist

Danske og udenlandske tandlæger tager i stigende grad avanceret teknologi til sig, ikke mindst 3D-print, der kan understøtte markante forbedringer i forhold til det klassiske håndværk. Frem for at vente i ugevis kan patienter nu få smukkere, bedre og billigere tænder.


Der var engang, hvor mobiltelefoner og computere var forbeholdt de få og teknologisk særligt kyndige, men, i dag er de hvermandseje og kan enkelt betjenes af de fleste. Det er et illustrativt eksempel på, hvad ny teknologi kan medføre af ændringer.

I dag er det 3D-print, som er den revolutionerende teknologi, der i høj grad er i gang med at skabe store ændringer. Det skyldes, at 3D-print rummer potentialet for at ændre på konventionel produktion, da 3D print reducerer Time-to-Market-faktoren. Det opleves især i disse år på det dentale felt, hvor væksten og potentialet er enormt.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Traditionel tandpleje har betydet at patienter oftest er nødsaget til at vente ugevis på deres kroner, ligesom det er en dyr og tidskrævende proces at få nye tænder.

3Shape er i den forbindelse et dansk væksteventyr, der siden etableringen i 2000 har specialiseret sig i at levere dentale løsninger på globalt plan ved at skabe tandlægeudstyr, der bygger på digitale 3D-skannere og software. I dag har virksomheden 1.500 medarbejdere. Om baggrunden for væksten siger David Fischer, der er Director R&D software ved 3Shape:

"Kombineret med tredjepart 3D-printere reducerer 3Shapes intraorale skanner og 3D-softwareløsninger tid- og rumdimensionen betragteligt. Og det kommer patienter til gavn på hele kloden. Med de rette 3D-skannere og -printere samt den tilhørende sofistikerede software, kan selv komplicerede tandlægeopgaver fremover udvikles on the spot. I USA anvender man begrebet ”Same Day Dentist”, som handler om, at patienter kan gå fra tandlægen med løsningen inden for kort tid. Det beskriver, hvordan 3D-print sikrer en løsning, der sætter patienten i centrum ved at genskabe en nærhed i tid og sted."

3Shape samarbejder med danske Damvig 3D Print Solutions A/S, der som 3Shape ligeledes har hovedkontor i København. Damvig er blandt de danske pionerer inden for 3D-print og anerkendes som værende blandt de førende i Nordeuropa, når det handler om at udvikle sofistikerede 3D-printløsninger til en bred vifte af brancher.

Damvig er vant til at udvikle prototypemodeller til mange forskellige brancher og virksomheder. Især fordi grænserne for hvilke materialer det er muligt at anvende til 3D-print konstant udvides oplever Damvig at 3D-print er inde i en accelererende udvikling. Her siger produktionsdirektør Jesper Damvig:

"Vi får i stigende grad henvendelser fra virksomheder, der har behov for at speede deres udviklingsprocesser og time-to-market-processer op. Samtidig oplever vi at flere og flere virksomheder trækker på vores erfaringer når de skal gennemføre mindre serieproduktioner. Som ofte kan det svare sig at køre High Mix-Low Volumen på 3D-printmaskiner fordi opstartsomkostningerne ved traditionel produktion er meget høje," fastslår Jesper Damvig. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik