Japanske OSG og MachiningCloud skal fremover samarbejde om at gøre OSG Cutting Tool-produktdata tilgængelig i skyen.
Med samarbejdet mellem specialisten inden for skærende værktøj til metalbearbejdning OSG og MachiningCloud partnerskabet vil brugerene for fremtiden kunne udnytte bekvemmeligheden af skybaseret teknologi til hentning af værktøjsdata.
MachiningCloud-teknologien gør det muligt for fagfolk nemt at søge efter de rette skærende værktøjer, der passer bedst til en konkret opgave uden at skulle læse kataloger eller gennemsøge hjemmesider, fremhæves det.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
For nuværende OSG-brugere bliver det muligt at øge produktiviteten og opnå større præcision i bearbejdningsopgaverne, nå de nemt kan downloade beskrivende, brugs- og geometriske informationer direkte til deres Cam- og simuleringssoftware samt værktøjshåndteringssystemer, påpeger den japanske værktøjsproducent.