Teknovation Logo
robot

 
  • M.D. Smedes kommende CNC-rørbukkemaskine fra taiwanesiske CSM, der ventes installeret straks efter sommerferien hos virksomheden i Gludsted.

22. juni 2018, kl. 07:37 

CSM-rørbukker til M.D. Smede

Hos M.D. Smede ApS i Gludsted handler det først og fremmest om rørbearbejdning, og herunder særligt rustfri rør til fødevare- og vindmølleindustriernes løsninger. Kapaciteten udvides over sommeren med yderligere en CNC-styret rørbukker fra taiwanesiske CMS.


Mads Danielsen fra M.D. Smede har netop været med Mikael Jørgensen fra MJ Tooling hos taiwanesiske CSM i Tainan for at godkende den seneste maskininvestering til Gludsted-virksomhedens produktion.

Godkendelsen gik godt, og maskinen har bukket de ønskede emner i rette kvalitet, så nu bliver den pakket ind og afskibet, og er fremme i Danmark lige efter sommerferien.

Den fuld CNC-styrede rørbukker skal udbygge virksomhedens kapacitet, som er udfordret af fortsat stor ordreindgang på den eksisterende maskinpark.

”Vi har valgt at købe yderligere kapacitet for at imødekomme de mange kundehenvendelser, og samtidig er det også en opgradering med yderligere en fuldautomatisk maskine i produktionen,” understreger Mads Danielsen.

Mikael Jørgensen er en kendt leverandør hos M.D. Smede, og har også stået for levering af de seneste maskininvesteringer, men det er nyt, at det er CSM, som han fremadrettet repræsenterer:

Ud over CSM repræsenterer MJ Tooling, Hellerup, også flere øvrige værktøjs- og maskinproducenter i Danmark, samt varetager salg af skærende værktøj fra blandt andet sydkoreanske Taegutec.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik