Teknovation Logo
robot

 
  • Poul Thøgersen fra Junget byder R&D velkommen og ses her sammen med CEO fra R&D Axel Manøe Jepsen.

23. maj 2018, kl. 13:36 

Junget byder R&D velkommen

Efter en større ombygning af CPF´s udstillingshal er R&D flyttet ind på samme adresse som Junget A/S i Hinnerup.


Junget og  R&D  vil fremover dele kantine og fællesarealer, mens Jungets produktions- og kontorfaciliteter forbliver uændrede ved domicilet i Hinnerup.

R&D har i mange år haft hovedkontor på Delta 4 i Hinnerup men de seneste års vækst har betydet, at de fysiske rammer er blevet for små. Derfor er ingeniørvirksomheden nu flyttet i større lokaler på Sigma 3 i Hinnerup, hvor de råder over 4.254 kvadratmeter.

”De seneste års succes har resulteret i en betydelig vækst af medarbejdere, og vi er derfor vokset ud af vores tidligere faciliteter. Det har været vigtig for os at finde en placering og en indretning der i endnu højere grad understøtter vores vision om at levere world-class engineering. Rykket til Sigma 3 giver os ikke kun mere plads men også mulighed for at øge samarbejdet på tværs af engineering og håndværk, da vi kan samle alle vores ingeniørdiscipliner under ét tag,” siger CEO Axel Manøe Jepsen, R&D.

R&D har 2.014 kvadratmeter kontorfaciliteter samt en 2.240 kvadratmeter stor montage- og testhal, som øger mulighederne for konstruktion, installation og indkøring af testsystemer og specialudstyr.

”Vi ser frem til at tage de nye lokaler i brug. Vi er en virksomhed i vækst, hvor de nye og forbedrede faciliteter giver os nye muligheder og større fleksibilitet i forhold til fremtidig ekspansion,” siger Axel Manøe Jepsen.

Vækst og fremgang er også på agendaen hos Junget, som kom ud af 2017 med det bedste resultat i ti år, oplyser direktør Poul Thøgersen:

"Vi ser meget positivt på fremtiden," fortæller Poul Thøgersen, og forklarer den positive udvikling med Jungets evne til at tilbyde innovative produktløsninger inden for produktionsoptimeringog softwareintegration:

"Vores samarbejdspartnere som Biesse, Weinig og Leitz har virkelig gjort en forskel de senere år med nogle nye og værdiskabende løsninger, der med professionel rådgivning og service skaber gode økonomiske muligheder for vores kunder."

"R&D er en rådgivningsvirksomhed, som er drevet af idéudvikling og innovation. Vores to virksomheder er derfor ikke så langt fra hinanden," slår Poul Thøgersen fast, mens han glæder sig over, at huset med R&D´s 100 medarbejdere nu kommer til at summe af liv, innovation og dynamik ved siden af Junget.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik