Teknovation Logo
robot

 
  • BMW har benyttet 3D-print-metoder i 25 år og er nu sikre på, at det går at anvende dem til serieproduktion, der er fremtiden for området, konstateres det. På billedet et serieproduceret metalemne med bionisk geometri til BMW i8 Roadster.

23. april 2018, kl. 07:01 

BMW indretter stort 3D-print Campus

Den tyske automobilproducent BMW investerer omkring 80 millioner kroner i et Additive Manufacturing Campus i en eksisterende bygning på 6.000 kvadratmeter nord for München.


Den store Additive Manufacturing Campus-bygning skal fra starten af 2019 huse omkring 80 BMW-ansatte og have omkring 30 industrielle 3D-printere installeret til metal- såvel som plast-applikationer.

Campuset skal benyttes til produktion af prototypemner såvel som begyndende serieproduktion og skræddersyede komponenter. Og så er det ønsket at afprøve og videreudvikle de allerseneste teknologigennembrud på 3D-printfronten.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Endvidere skal campuset, der ligger i byen Oberschleissheim, muliggøre et nyt niveau af tværfagligt samarbejde og uddannelse for ingeniører og designere på forskellige niveauer i BMW-produktionskæden, fremhæves det.

"Med BMW i8 Roadster er BMW-koncernen den første automobilproducent til at benytte 3D-metalprint i en serieproduktion på flere tusind emner til brug i en konkret bilmodel. Det pågældende emne er fremstillet i en aluminiumlegering, der gør det lettere end den normalt sprøjtestøbte ækvivalent, og samtidig betydeligt mere holdbart. Dens 'bioniske' geometri er inspireret af former i naturen og optimeret til 3D-print," siger Head of the BMW Group’s Additive Manufacturing Center & Future Campus Director, Jens Ertel, og fortsætter:

"De nye faciliteter bliver en vigtig milepæl for AM-produktionen i BMW-koncernen. Det tilknyttede team skal evaluere nye og eksisterende teknologier inden for både plast og metaller, og modne dem til at blive brugt i serieproduktion. Vores mål er at levere den optimale teknologi og proceskæde, det være sig for individuelle komponenter, små serier eller endda storskala produktion."


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik