Teknovation Logo
robot

 
  • Secure-direktør Kim Brincker glæder sig til at tage imod de unge i næste uge, når de besøger virksomhederne i Selvstændighedsinitiativet.

14. februar 2018, kl. 07:03 

Farum-virksomheder inspirerer

Et lokalt initiativ i Farum vil her i begyndelsen af året styrke en gruppe folkeskoleelevers indblik og viden om erhvervslivets udfordringer, karrieretilbud, iværksætteri og selvstændighed.


Industrivirksomheder i Furesø Kommune såsom Secure A/S, Aasted A/S, Wexøe A/S, NCK A/S & Farusa A/S er gået sammen med den lokale folkeskole, Solvangskolen,, og har taget initiativ til Selvstændighedsinitiativet, der desuden bakkes op af både Furesø Industriforening, Jyske Bank og FC Nordsjælland.

Hensigten er at præge flere unge i Furesø Kommune i en retning af større selvstændighed, iværksætteri og kreativitet.

"Verden er global og løbende under forandring. Alle steder er virksomheder, organisationer og myndigheder på jagt efter bedre og smartere løsninger på større og internationale udfordringer. Derfor er mindsettet hos de unge nemlig så vigtigt. Vi kan fremme en udvikling hvor flere ser verden med nye og friske øjne, tænker kreativt, får banebrydende ideer og selvstændigt anvender moderne teknologi til at løse grænseoverskridende problemer," siger direktør Kim Brincker, Secure A/S.

"Det er mere vigtigt end nogensinde før at vi præger og ansporer unge til at omsætte tanker og kreativitet i konkrete løsninger. Vi har en ambition om at bidrage ved at lære eleverne om selvstændighed, initiativ og kreativitet som omdrejningspunktet for at drive moderne virksomhed," supplerer HR Manager Henrik Svendsen, Aasted A/S.

Det er de 24 elever fra 8.X på Solvangsskolen, som deltager i initiativet, der løber af stablen i uge 8. Hen over tre dage i ugen møder eleverne og det lokale erhvervsliv hinanden. De unge kommer nemlig på besøg på de deltagende virksomheder i mindre grupper. Parallelt skal eleverne arbejde konkret med materiale, der sætter fokus på drømmevirksomhed og selvstændighedskultur.

Om baggrunden for at Solvangskolen deltager siger viceskoleinspektør Jeppe Bonde, Solvangskolen:

"Undersøgelser dokumenterer at folkeskolens ældste trin mangler brugbar og konkret viden, når de skal træffe deres uddannelses- og karrierevalg. Derfor er det glimrende at lokale virksomheder har mulighed for at præge eleverne på denne måde ved at vise deres virksomheder frem og gå i dialog med de unge om deres fremtidige drømmejobs."


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik