Teknovation Logo
robot

 
  • Det seneste i Arburg-programmet til fortrinsvis plastsprøjtestøbning, og herunder også automation, var i fokus ved sidste uges velbesøgte Technology Days 2024.

18. marts 2024, kl. 14:42 

Over 5.100 forbi Lossburg-teknologidage

Arburg kan se tilbage på en travl og veloverstået uge med Technology Days 2024 ved hovedproduktionen i sydtyske Lossburg, hvor i år over 5.100 besøgende fra 41 nationer, herunder også en større dansk delegation, lagde vejen forbi.


Ved domicilet i sydtyske Lossburg har Arburg afviklet Technology Days 2024. Og det har atter været en succes, konstateres det.

Således var mere end 5.100 gæster igennem hovedindgangen til showroomfaciliteterne ved værket, hvor de blev præsenteret for de seneste plastsprøjtestøbemaskiner i produktprogrammet samt ikke mindst tilhørende periferiudstyr.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


De mange besøgende fra i år 41 lande, og herunder også en større gruppe fra Danmark, arrangeret af det danske team fra salgs- og serviceselskabet i Greve, havde her blandt andet lejlighed til at se de seneste automationsløsninger i programmet, som producenten i nu 31 år har været selvforsynende med.

Der var naturligt også lagt vægt på de seneste sprøjtestøbemuligheder, både ved flerkomponent- og mere traditionel sprøjtestøbning på producentens seneste maskiner i programmet, og så havde de besøgende også rig lejlighed til at få en rundtur på hele fabriksarealet i de moderne rammer.

Ved siden af showroomet var der også løbende konferencer i de tilstødende undervisningsfaciliteter, hvor man kunne høre nærmere om blandt andet styringsteknologi og senste software til øget digitalisering samt forventningerne til øget plastgenanvendelse og ikke mindst til stadighed større energieffektivitet i plastfremstillingen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik