Teknovation Logo
robot

 
  • Den hidtidige CFO Christian Søgaard-Christensen tager nu over som Lemvigh-Müller-CEO.

1. juni 2023, kl. 14:48 

Christian Søgaard-Christensen tager over som Lemvigh-Müller-CEO

Lemvigh-Müller A/S har valgt den hidtidige CFO i virksomheden, Christian Søgaard-Christensen, til CEO.


Ud over at være en erfaren finansdirektør er Christian Søgaard-Christensen også en stærk strategisk tænker og en dygtig kommunikator. Han har på kort tid formået at sætte sit tydelige aftryk på virksomhedens positive udvikling de senere år. Bestyrelsen har stor tillid til, at Christian Søgaard-Christensen og hans kolleger vil kunne udfolde vores ambitiøse strategi til gavn for vores kunder, leverandører og medarbejdere,", udtaler bestyrelsesformand Christian Lemvigh-Müller om udnævnelsen af Christian Søgaard-Christensen som CEO for Lemvigh-Müller.

Christian Søgaard-Christensen tiltrådte som CFO i Lemvigh-Müller i 2019 og har siden 2021 også haft det overordnede ansvar for logistik og produktion, pricing og en række tværgående funktioner. Han har en baggrund som konsulent hos McKinsey & Company og har tidligere været CFO i det børsnoterede rederi, TORM. Han er også medlem af bestyrelsen for DI-Handel.

”Lemvigh-Müller er en unik virksomhed kendetegnet ved et stærkt værdisæt og højt engagement, så jeg er stolt over, at bestyrelsen har bedt mig at videreføre den strategiske retning som administrerende direktør. Sammen med vores omkring 1.400 kolleger arbejder vores øverste ledelse allerede i dag på en række spændende initiativer inden for service og digitalisering, som vil udbygge vores position som Danmarks største stål- og teknikgrossist,” fastslår Christian Søgaard-Christensen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik