Teknovation Logo
robot

 
  • Når den nye løsning er moden, vil den give Vestas mulighed for at fremstille nye møllevinger bestående af genbrugte materialer. I fremtiden signalerer den nye løsning også muligheden for at gøre alle epoxybaserede kompositmaterialer til en råvarekilde for en bredere cirkulær økonomi, der potentielt kan omfatte andre industrier end vindenergi, fremhæves det.

8. februar 2023, kl. 10:42 

Skridt nærmere cirkularitet for vindmøllevinger

Vestas skal nu forsøge at modne og opskalere en nyligt udviklet og lovende kemisk nedbrydningsproces til genbrug af epoxyen i alle former for gamle vindmøllevinger.


Opskalleringen skal, ifølge Vestas, ske gennem en nyetableret værdikæde i samarbejde med genvindingsvirksomhed Stena Recycling og den globale epoxyproducent Olin.

Når løsningen er moden, vil den være begyndelsen på en cirkulær økonomi for eksisterende og fremtidige epoxybaserede vindmøllevinger, fremhæver vindmølleproducenten.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Den kemiske proces er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og Olin, som er partnere i projektet CETEC, der er en koalition af partnere i industrien og den akademiske verden, som er etableret for at udvikle cirkulær teknologi til vindmøllevinger.

Produktion af epoxybaseret vindmøllevinger har i flere årtier været standardpraksis i vindindustrien, og på de mest etablerede markeder for vindenergi er de første vindmøller ved at nå slutningen af deres levetid.

Brancheorganisationen WindEurope forventer, at i 2025 vil omkring 25.000 ton vinger hvert år stå til at blive taget ud af drift.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik